Bryllup

Vielse
Dato og tidspunkt aftales i god tid med kordegnen. Normalt foretages vielsen af den af sognets præster, der har den følgende søndags gudstjeneste. Vielserne ligger hos os som hovedregel lørdage kl. 13.00, kl. 14.30 eller kl. 16.00.
For at blive viet i folkekirken skal mindst den ene af parret være medlem.
 
Før brylluppet kontaktes:
Folkeregister / ægteskabskontor i bopælskommunen:
Her udstedes en såkaldt ”prøvelsesattest”, der overfor præsten dokumenterer lovligheden af det påtænkte ægteskab. Prøvelsesattesten må ikke være mere end fire måneder gammel, når brylluppet holdes.  
Som grundlag for prøvelsesattesten udfyldes en blanket "ægteskabserklæring"
For oplysning om navneændring på bryllupsdagen og blanket: www.personregistrering.dk
 
Så snart prøvelsesattesten er udstedt, afleveres den på kordegnekontoret sammen med navn og adresse på to vidner, der skal være til stede ved vielsen.
 
Præsten kontakter jer for at aftale et møde før vielsen.

For at blive viet i Sct. Jørgens Kirke skal en af Jer bo i sognet eller have tilknytning til sognet.

www.km.dk/vielse.html
 
www.familiestyrelsen.dk

 

Kirkelig velsignelse
Folkekirken har et ritual for borgerligt viede, der ønsker kirkelig velsignelse. Til den handling knytter der sig ingen jura, men ved aftale om en kirkelig velsignelse skal dog medbringes vielsesattest. 

Vielser/ Kirkelige velsignelser ligger hos os som hovedregel lørdage kl. 13.00, kl. 14.30 eller kl. 16.00. Dato og tidspunkt aftales i god tid med kordegnen. Normalt foretages velsignelseshandlingen af den af sognets præster, der har den følgende søndags gudstjeneste. Præsten kontakter parret, så der kan aftales et møde før den kirkelige velsignelse.

For at blive kirkelig velsignet i Sct. Jørgens Kirke skal en af Jer bo i sognet eller have tilknytning til sognet.